Karbonader: Svinekød og runde former
Navnet 'karbonade' stammer, sjovt nok ligesom carbonara, fra det italienske carbonata, der betyder kul. Karbonader blev nemlig oprindeligt stegt over kul. Skal man være tro mod den originale karbonadeopskrift, består retten af udelukkende af hakket svinekød, der formes som store, runde og flade bøffer. I dag laves karbonader af alle slags kød, dog primært hakket svine- og kalvekød, ligesom retten har fået en sprød opgradering og nu vendes i æg og rasp, før den steges på panden.
Krebinetter: Fedtnet og ovale former
Mens karbonadens navn har rødder i det italienske, har krebinetten det i det franske. Navnet krebinet stammer nemlig fra det franske crépine. En krebinet var nemlig oprindeligt en aflang bøf, bestående af hakket kød, fjerkræ eller indmad, der blev svøbt i crépine, hvilket betyder et fedtnet. Dog var det også acceptabelt at panere i æg og rasp, hvis man ikke lige lå inde med sådan et net ...
Forvirringen fortsætter
Karbonader er runde og navnet stammer fra det italienske. Krebinetter er ovale og har rødder i det franske cuisine. Begge retter laves dog i dag af valgfrit hakket kød og vendes i rasp og æg, før de steges på panden. Så langt, så godt.
Men forvirringen stopper ikke her. Der hersker nemlig et utal af alternative forklaringer på forskellen mellem de to kødretter.
Nogle mener, at der i bund og grund er tale om samme ret, som bare kaldes noget forskelligt af henholdsvis jyder, fynboer og sjællændere. I Jylland skulle retten, efter denne teori, hedde en karbonade, mens den på Fyn og Sjælland kaldes en krebinet.
En anden teori går på, at en karbonade kun paneres én gang i æg og rasp, mens en krebinet er lidt mere luksuriøs og får to omgange i den herlige blanding.
Der findes altså ikke noget entydigt svar på det store kødmysterium, og du kan fortsat roligt kalde den runde, sprøde bøf både karbonade og krebinet. Du behøver heller ikke gå så meget op i formen på den. Den smager nemlig heldigvis lige godt uanset navn og facon!
